Hobro IK

Hobro er Superligaens kryds-konger: - Vi er et bøvlet hold at spille mod

Hobro har kun vundet to gange i 19 forsøg i efteråret i Superligaen, til gengæld er de rækkens klart bedste, når det gælder om at hente ét point. Det er et af emnerne i den nyeste udgave af fodboldpodcasten Ripodsten

Hobro spillede i den seneste kamp i Superligaen 0-0 mod AC Horsens. Det var tiende gang i denne sæson, at en Hobro-kamp endte uden vinder. Foto: Torben Hansen
Hobro spillede i den seneste kamp i Superligaen 0-0 mod AC Horsens. Det var tiende gang i denne sæson, at en Hobro-kamp endte uden vinder. Foto: Torben Hansen

Opdateret 24. maj 2022 kl. 08:33

FODBOLD: Når Superligaen i den kommende weekend går på vinterferie, bliver det med Hobro IK i den nederste del af tabellen, efter holdet er gået fra de seneste ti kampe i træk uden en sejr.

De gul-blusede har indtil videre i denne sæson kun sunget sejrssang to gange, til gengæld er holdet uden sammenligning de bedste i Superligaen til at spille uafgjort. Hele 10 gange ud af 19 mulige er Hobro gået fra banen med ét point.

- Der er jo hold i top seks, der har tabt flere kampe end vi har, og det skyldes nok, at vi er et bøvlet hold at spille mod og svære at vinde over, men vi skal også til at sætte nogle sejre sammen, siger Hobros sportschef Jens Hammer Sørensen i den nyeste udgave af Ripodsten, hvor han i den sammenhæng også afviser, at Hobro ikke satser nok på at vinde kampene og for ofte stiller sig tilfredse det ene point.

- Vi har spillet 4-4-2 i de fleste kampe i år, med kanter der hedder Edgar Babayan og Sabbi, og så synes jeg ikke man kan sige, at vi stiller defensivt op. Men nogle gange bliver vi presset tilbage på banen af en godt spillende modstander, som det skete i Aalborg. Men jeg synes vi haft en offensiv tilgang, i de fleste kampe, lyder det fra Jens Hammer.

Han har i Ripodsten selskab af Fortuna Hjørrings sportschef Peter Enevoldsen, som kan fortælle, at klubben snart kan præsentere en ny cheftræner. Sidste mand i panelet er NORDJYSKEs sportsredaktør Claus Jensen og blandt de øvrige emner er AaB's nye fodboldchef Søren Krogh, Jores Okores fremtid i AaB og antallet af hold i Superligaen.

Ripodsten kan høres her på nordjyske.dk i vores lyt-sektion, og de steder du ellers finder dine podcasts.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden