Hobro IK

Hobro IK holder på midtbanemotor

Mikkel Mejlstrup Petersen har fået forlænget sin kontrakt frem til sommeren 2023

Mikkel Mejlstrup Petersen - her i kamp mod AaB - har fået forlænget sin kontrakt med Hobro IK. Arkivfoto: Bente Poder

Mikkel Mejlstrup Petersen - her i kamp mod AaB - har fået forlænget sin kontrakt med Hobro IK. Arkivfoto: Bente Poder

FODBOLD:Superligaklubben Hobro IK har forlænget kontrakten med midtbanespilleren Mikkel Mejlstrup Pedersen, så den nu løber frem til sommeren 2023. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.

- Mikkel har taget store skridt, siden han i 2016 vendte tilbage til Hobro IK, og han har udviklet sig til at være en rigtig dygtig fodboldspiller. Han har i denne sæson spillet fra start næsten hver gang, og han har præsteret rigtig godt. Derudover er han en lokal knægt, der står for hårdt arbejde og ydmyghed, og derfor passer han rigtig godt ind i Hobro IK, siger sportschef Jens Hammer Sørensen.

Mikkel Mejlstrup Pedersen har spillet fra start i 19 ud af Hobro IKs 20 kampe i 3F Superligaen i denne sæson, og midtbanespilleren er glad for udsigten til at spille endnu flere kampe for sin barndomsklub i de kommende år.

- Jeg er rigtig glad for, at vi er blevet enige om at forlænge aftalen. Jeg er jo Hobro-dreng, så det er specielt for mig at spille her i Hobro IK. Jeg var aldrig i tvivl om, at jeg gerne vil forlænge, for jeg nyder virkelig at spille her i klubben.

- Jeg føler, at jeg har udviklet mig meget som fodboldspiller i de seneste år, og jeg tror, at jeg kan udvikle mig yderligere i de kommende år. Jeg skal kæmpe for at blive ved med at spille fast, og så vil jeg arbejde på at tage mere ansvar og være en leder inde på banen, siger Mikkel Mejlstrup Pedersen.

Han spillet i alt 96 førsteholdskampe og scoret et enkelt mål for Hobro IK.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.