Hobro IK

Hobro IK ramt af Covid-19 og manglende tv-indtægter

På torsdagens generalforsamling blev der præsenteret et underskud på 2,5 millioner kroner

Lars Kühnel måtte præsentere et underskud som sidste formandsopgave i Hobro IK A/S. Arkivfoto: Lars Pauli

Lars Kühnel måtte præsentere et underskud som sidste formandsopgave i Hobro IK A/S. Arkivfoto: Lars Pauli

HOBRO:Manglende tv-indtægter og corona-pandemien får en del af skylden for, at Hobro IK A/S torsdag aften på sin generalforsamling måtte præsentere et millionunderskud.

Det lyder på 2,5 millioner kroner efter skat, fremgår det af en pressemeddelelse fra selskabet.

Generalforsamlingen var samtidigt et farvel til bestyrelsesformand Lars Kühnel, der har valgt at træde tilbage.

Inden da fortalte han nærmere om baggrunden for det negative regnskab:

- 2020 er året, hvor Covid-19 har sat sine kraftige spor i Hobro IK A/S. Kampe uden tilskuere medførte manglende kampdagsindtægter på både entré og salg i boderne. Hertil blev sæsonen ikke afsluttet i indeværende regnskabsår, hvorfor dele af TV-pengene er overført til næste års regnskab, så set i dette lys, er underskuddet til at leve med, sagde Lars Kühnel.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.