Hobro siger farvel til forsvarsspiller
Det blev en kort fornøjelse for tidligere AGF-spiller i Hobro IK

Daniel Jakobsen kom til Hobro i sommer, men nu er forsvarsspilleren allerede færdig i klubben igen. Foto: Dannie Rosenkrantz
HOBRO:Det blev kun til en halv sæson i Hobro IK for Daniel Jakobsen.
Den 19-årige forsvarsspiller, der kom til Hobro IK i sommer fra AGF's ungdomsafdeling, får således ikke forlænget den kontrakt, der udløb ved årsskiftet, meddeler Hobro IK tirsdag på sin hjemmeside.
- Hobro IK og Daniel Jakobsen er blevet enige om ikke at forlænge samarbejdet, da hans kontrakt udløb her ved årsskiftet. Der skal lyde et stort tak for indsatsen til Daniel, der i alt nåede seks officielle kampe i den gule trøje. Vi ønsker ham al held og lykke fremover, skriver Hobro IK.
Hobro IK overvintrer på næstsidstepladsen i landets næstbedste fodboldrække.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.