Hobro IK

Hobro tabte første slag om overlevelse trods dominans

Kjartan Finnbogasons hovedstød sendte overlevelseschancerne i retningen af Vejle

Foto: Henrik Bo

Foto: Henrik Bo

FODBOLD:Søndag tabte Hobro med et enkelt mål, da nordjyderne ikke formåede at score mod Vejle Boldklub på DS Arena.

Hobro havde et godt antal chancer i kampen, men en enkelt pragtaflevering fra Jacob Schoop afgjorde den første kamp mellem de to deltagere i nedryknings-playoff.

Få minutter inde i kampen blev Rasmus Minor Petersen båret ud efter et sammenstød. Dermed kom Frans Putros på banen for første gang i år.

25 minutter inde i kampen fandt Vejle så vejen til målet trods hjemmeholdets dominans. På en lang aflevering fra Jacob Schoop fik Kjartan Finnbogason styret et hovedstød ind bag Jesper Rask i mål.

Kort efter lagde Emmanuel Sabbi et kvalificeret indlæg ind i feltet, men Thomas Hagelskjær kom hurtigt på bolden.

Sabbi var igen på spil med 10 minutter igen af første halvleg, men arbejdet løb ud i sandet, da Mathias Haarup blev sat i scene af amerikaneren, og indlægget blev clearet i feltet.

Kort efter skabte amerikaneren igen ravage i Vejles felt, hvor han først lagde op til en chance til Vito Hammershøy-Mistrati for derefter selv at skyde på mål - dog begge muligheder uden succes.

Efter pausen kom Sabbi igen til en stor chance, da han en time inde i kampen kom til skud efter Vito Hammershøy-Mistratis aflevering. Men Hagelskjær i mål kom ned til bolden.

Med seks minutter igen kom Kjartan Finnbogason til en stor chance, men hovedstødschancen endte i måltaget. Kort efter kom Imed Louati til en chance, men Jesper Rask kom ud i offensivspilleren.

Dermed blev det altså ved 0-1.

Returopgøret spilles søndag 19. på Vejle Stadion. Taberen over de to kampe er direkte nedrykkere fra Superligaen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst