Hobro IK

Hobro tabte kamp på gulvet i sidste øjeblik

Fredag aften mødte Hobro AC Horsens på DS Arena i Nordicbet Ligaen, og det blev til et hjerteskærende nederlag i sidste øjeblik

Hobro IK tabte fredag aften med 0-1 hjemme mod AC Horsens på DS Arena.
Hobro IK tabte fredag aften med 0-1 hjemme mod AC Horsens på DS Arena. Arkivfoto: Martin Damgård

Opdateret kl. 21:30

Aftensolen strålede over DS Arena fredag aften, hvor Hobro tog imod AC Horsens. Udebanefansene fra Horsens var nok til at fylde midten af den store tribune, og de fik noget at juble over i overtiden, da Anders K. Jacobsen gav østjyderne en sen 1-0-sejr.

Gæsterne startede også bedst i deres lysegrå-trøjer og begyndte med det samme at presse de blå-gule i bund. I løbet af de første 10 minutter kunne himmerlændingene næsten ikke få en fod til bolden. Det eneste de kunne gør var, at forsvare Jonathan Fischers mål og sparke bolde op i retning af Laurs Skjellerup og Muamer Brajanac. 

Men pludselig vågnede Hobro op, da Villads Rasmussen opsnappede en bold på midtbanen og efter en afslutning af Oliver Klitten, landede bolden for fødderne af Laurs Skjellerup, som sparkede tæt forbi mål. Kampens største chance.

Den ændrede dog ikke det generelle kampbillede, hvor AC Horsens var klart mere dominerende.

Hobro IK - AC Horsens 0-1
  • Fodbold, NordicBet Ligaen (1. div)
  • Mål: 0-1 Anders K. Jacobsen (90. minut)
  • Advarsler Hobro: Frederik Dietz
  • Opstilling, Hobro (3-5-2): Jonathan Fischer - Emil Søgaard, Jesper Bøge, Frederik Dietz - Oliver klitten, Mads Freundlich (Abdoul Yoda 80.), Villads Rasmussen (Christian Hørby 80.), Frederik Mortensen, Lukas Klitten (Oliver Overgaard 90.) - Laurs Skjellerup (Moubarack Compaore, 70.), Muamer Brajanac (Mikkel Boye 90.).

Anden halvleg startede med bidsk stemningen, da Hobros Frederik Dietz fik kampens første gule kort begået på Edmilson dos Santos fra Horsens. Herefter fulgte flere frispark, som ingen af holdene kunne omdanne til chancer. 

Det var en kamp, der kunne gå begge veje, fordi Horsens også skabte chancer. Det gjaldt blandt andet en friløber til unge Frederik Heiselberg. Sådan en havde Hobros Laurs Skjellerup også, men han blev indhentet og vristet af bolden, inden han kunne afslutte. Det kunne Villads Rasmussen udenfor feltet til gengæld, men det blev til en flot redning af gæsternes Matej Delac.

AC Horsens fik til slut et sidste hjørnespark, og indskiftede Anders K. Jacobsen dukkede op på et forlænget hovedstød og kunne sende bolden i mål til 1-0 til ekstase fra Horsens-lejren i 93. minut.

Dermed blev det endnu et skuffende hjemmebane nederlag til Hobro IK, der viste gode takter, men tabte kampen på gulvet i sidste øjeblik. Det viser sig fortsat svært for de unge nordjyder, at strikke en stime sejre sammen på DS Arena.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden