Frederikshavn White Hawks

Høgenes superkæde slog til igen

Frederikshavn vandt flot udesejr over Rungsted

Alexander Bumagin og førstekæden viste klassen endnu engang. Arkivfoto: Torben Hansen

Alexander Bumagin og førstekæden viste klassen endnu engang. Arkivfoto: Torben Hansen

ISHOCKEY:Frederikshavn White Hawks cementerede tirsdag aften deres status som landets pt. næstbedste ishockeymandskab, da holdet på udebane vandt med 4-2 over de nærmeste rivaler fra Rungsted Seier Capital.

Endnu engang var det frederikshavnernes superkæde med Dane Fox, Alexander Bumagin og Christopher Frederiksen, der skulle vise sig afgørende, da kæden stod bag tre scoringer i den sidste periode til at sikre sejren.

Frederikshavn tog teten i anden periode, efter de første 20 minutter forløb uden scoringer.

Nikolaj Krag Christensen bragte holdet i front, men hjemmeholdet udlignede i tredje periode, hvor målene for alvor tog fart.

Alexander Bumagin bragte Frederikshavn i front, inden Gustav Green udlignede, men så tog førstekæden over igen, og Christopher Frederiksen bragte høgene i front, inden Dane Fox lukkede kampen med scoringen til 4-2.

I tabellen er Frederikshavn fortsat 18 point efter lokalrivalerne fra Aalborg, men har dog en enkelt kampni hånden.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.