Højgaard-tvillinger starter stærkt i Skotland

Rasmus og Nicolai Højgaard ligger begge i top-7 efter første runde af golfturneringen Scottish Open.

Rasmus Højgaard ligger på en delt fjerdeplads efter første runde af Scottish Open. (Arkivfoto) <i>Paul Childs/Ritzau Scanpix</i>

Rasmus Højgaard ligger på en delt fjerdeplads efter første runde af Scottish Open. (Arkivfoto) Paul Childs/Ritzau Scanpix

Tvillingerne Rasmus og Nicolai Højgaard fik en flot start på Scottish Open torsdag.

De danske golfbrødre er således begge at finde i toppen af stillingen efter de første 18 huller af DP World Tour-turneringen.

Rasmus Højgaard er bedst placeret på en delt fjerdeplads i fire slag under par. Nicolai Højgaard brugte et slag mere og ligger på en delt syvendeplads i tre slag under par.

Selv om Højgaard-brødrene altså fik en lovende start, er der et stykke op til den førende. Efter en kanonrunde fører amerikanske Cameron Tringale nemlig i ni slag under par.

Fra Rasmus og Nicolai Højgaard er der et stykke ned til de næste danskere. Joachim B. Hansen og Jeff Winther ligger begge på en delt 69.-plads i to slag over par.

Thorbjørn Olesen gik første runde i tre slag over par og ligger på en delt 89.-plads. Golfveteranen Thomas Bjørn, som vandt Scottish Open i 1996 og blev nummer to i 2001, ligger helt nede på en delt 128.-plads.

160 spillere stiller op i Scottish Open, der med en samlet præmiepulje, på hvad der svarer til cirka 59 millioner kroner, er en af årets mest lukrative.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Helmuth-ejer i mareridt: Snydt for en million
Luk