Vendsyssel FF

Hollænder vinker farvel til Vendsyssel før tid

Ninos Gouriye forlader Danmark for at vende hjem til Holland

Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix

Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix

FODBOLD:Hollandske Ninos Gouriye stopper med øjeblikkelig virkning i Vendsyssel FF. Kantspilleren havde ellers kontrakt til 30. juni 2019. Det skriver klubben på deres hjemmeside.

- Ninos har haft et stort ønske om at vende hjem til Holland, og det ønske har vi efterkommet. Denne sæson har ikke formet sig, som hverken vi eller Ninos havde håbet. Ninos har ikke fået den mængde spilletid, han havde håbet på, og han er i sin bedste fodboldalder, hvor spilletid er vigtig. Derfor har vi i enighed ophævet kontrakten, siger sportsdirektør Ole Nielsen.

- Jeg har været glad for at være i Vendsyssel FF, hvor jeg har fået mange gode oplevelser – ikke mindst oprykningen til Superligaen. Jeg vil gerne takke alle i og omkring Vendsyssel FF for tiden og ønsker klubben det bedste for fremtiden, siger Ninos Gouriye.

Ninos Gouriye kom til Vendsyssel i januar 2017 og nåede 47 officielle kampe for klubben - heraf de fem i Superligaen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.