Jammerbugt FC kollapsede i Aarhus

Det nordjyske tophold drømmer om oprykning, men fik store smæk i forårspremieren

Anders Kjærgaard
Bo Zinck så sit hold løbe ind i en regulær øretæve. Arkivfoto: Lars Pauli
Jammerbugt FC 9. marts 2019 18:11 - Opdateret 9. marts 2019 18:11

FODBOLD: Signalerne fra Jammerbugt FC har været særdeles optimistiske forud for et spændende forår i 2. division i fodbold. Det nordjyske tophold er på papiret kommet styrket ud af vinterens transfervindue og har derfor søde drømme om oprykning.

Disse drømme kan cheftræner Bo Zinck og hans tropper dog godt pakke væk for en stund, for forårspremieren ude mod Aarhus Fremad resulterede i en øretæve på hele 0-4.

Hjemmeholdet nettet to gange før pausen ved Andreas Damgaard og Mathias Nygaard Kristensen, og det lykkedes ikke Bo Zinck at råbe sit hold op i pausen. I stedet fuldendte det aarhusianske hjemmehold ydmygelse med endnu to mål - denne gang sat ind af Esben Lauridsen og Frederik Høgh Jensen.

Nederlaget betyder, at Jammerbugt FC må afgive tredjepladsen til netop Aarhus Fremad.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...