Jammerbugt henter målmand i Nørresundby

Jammerbugt FC har fundet afløseren for Thomas Nielsen

Thomas Jasper
Jammerbugt-træner Bo Zinck har styrket sig på målmandsposten. Arkivfoto: Bente Poder
Jammerbugt FC 14. juli 2019 14:09 - Opdateret 14. juli 2019 14:09

FODBOLD: Jammerbugt FC har fundet en afløser for målmanden Thomas Nielsen, der indstillede sin karriere efter sidste sæson.

Kasper Jensen, der også spillede i Jammerbugt i sine ungdomsår, kommer til fra Nørresundby i Danmarksserien.

- Da klubben kontaktede mig for at høre, om jeg kunne have interesse i at komme op og prøve kræfter med Jammerbugt FC, valgte jeg at takke ja, da jeg ønsker at prøve kræfter med fodbold på et højere niveau og dermed udfordre mig selv som fodboldspiller og udvikle mig mest muligt, siger Kasper Jensen i en pressemeddelelse.

Hos Jammerbugt FC skal Kasper Jensen, der også har en fortid i Vejgaard, duellere med Emil Kobberup om spilletiden i målet.

- Kasper har været i klubben tidligere. Han har været ude og få spilletid, og nu er han hentet hjem for at kæmpe om pladsen i målet. Kasper har virkelig været kampafgørende i Nørresundby og er en talentfuld målmand.

- Vi har gerne villet have Kasper ind i vores miljø, så han er klar til fremtiden, men samtidig skaber det også endnu mere konkurrence nu og her. Kasper har virkelig et stort potentiale og jeg har store forventninger til ham. Så trods Thomas's afgang synes jeg nu, vi kan mønstre et virkelig dygtigt målmandsteam, siger Jammerbugt-cheftræner Bo Zinck.

Tema: Jammerbugt FC

Vis flere

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...