Jammerbugt manglede skarpheden i Brabrand

Bo Zinck var tilfreds med indsatsen, men ærgrede sig over, at chancen for point ikke blev grebet

Jammerbugt-træner Bo Zinck ærgrede sig over nederlaget til Brabrabd. Arkivfoto: Lars Pauli <i>Foto: Lars Pauli</i>

Jammerbugt-træner Bo Zinck ærgrede sig over nederlaget til Brabrabd. Arkivfoto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

FODBOLD:Sead Gavranovic bragte Jammerbugt FC foran ude mod Brabrand, men alligevel måtte nordjyderne lørdag indkassere et 1-3-nederlag.

Brabrand - Jammerbugt FC 3-1 (1-1)

Mål: 0-1 Sead Gavranovic (26. minut), 1-1 Anton Søjberg (43. minut), 2-1 Kasper Nygaard Andersen (76. minut), 3-1 Anton Søjberg (90. minut)

Til stor ærgrelse for Jammerbugt-træner Bo Zinck.

- Vi var rigtig gode i første halvleg, og efter at vi var kommet foran 1-0 har vi også en periode, hvor vi burde have gjort det til 2-0, og det ærgrer os, at vi ikke får lukket kampen ned der.

- Da vi så kommer bagud i anden halvleg, har vi også to store chancer for at udligne, men igen får vi ikke udnyttet chancerne. Det var en lige kamp, som vi skulle have haft mere ud af, siger Bo Zinck.

Spillemæssigt så han dog gode takter.

- Jeg kan ikke sætte en finger på arbejdsindsatsen, og vi spillede fint. På udebane bød vi et tophold op til dans, og det skal vi tage med. Sidst mod Dalum viste vi, at vi godt kan score mål, så vi skal bare fortsætte, så vi kan få fat i den femte- eller sjetteplads, som er det, vi kigger efter i øjeblikket, siger Bo Zinck.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden