Jimmy Nielsen forlader amerikansk klub

Den tidligere AaB-målmand er fortid i Hartford

Jimmy Nielsen er fortid i den amerikanske klub Hartford. Arkivfoto: Sofie Møller

Jimmy Nielsen er fortid i den amerikanske klub Hartford. Arkivfoto: Sofie Møller

FODBOLD:Den tidligere AaB-målmand Jimmy Nielsen er færdig som cheftræner i Hartford Athletic i den næstbedste amerikanske fodboldrække.

Den amerikanske klub meddeler søndag, at man i enighed med Jimmy Nielsen har besluttet at ophæve samarbejdet.

- Vi vil gerne takke Jimmy for hans bidrag til vores organisation og for alt det arbejde, han har lagt i lanceringen af denne klub. Jimmy har skabt fundamentet for klubben, og vi ønsker ham held og lykke i fremtiden, siger Hartford-formand Bruce Mandell til sin klubs hjemmeside.

I sin første sæson sluttede Hartford på en 17. plads ud af 18 hold i Eastern Conference i USA's næstbedste række, USL.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.