VM i håndbold

Karakterbogen: Gyldne Mikkel mestrede det hele

NORDJYSKE's håndboldekspert har svært ved at få armene ned - efter den danske magtdemontration mod Norge

Foto: Ritzau Scanpix

Foto: Ritzau Scanpix

HÅNDBOLD:Jyske Bank Boxen har huset mange store events, men mon ikke VM i herrehåndbold kommer til at fylde lidt på "wall of fame" i kassen på heden.

Danmark er fortjent verdensmestre, og det er fordi, man formåede at bringe det bedste frem i hver enkelt spiller. Såvel gennem turneringen - som i finalen. For det var et stærkt dansk kollektiv der besejrede vores naboer fra nord, måske bedst symboliseret ved at hele syv forskellige spillere tegnede sig for de første 10 danske scoringer.

Strategien fra landstrænerens side var tydelig og klar. Mikkel Hansen spillede en central rolle på højrebacken i angrebet, og det havde det norske forsvar mere end svært til på at løse. Christian Berges bedste bud var Espen Christensen på mål som reddede sit forsvar et par gange frem mod pausen, men det hjalp meget lidt og fik bestemt ikke et veloplagt dansk hold til at stoppe med at angribe på ydersiden i venstre forsvarsside.

Finalens top-3

Dagens Top 3

Mikkel Hansen - 6

En vigtig ingrediens i at kunne bevæge sig på allerøverste hylde i internationalt håndbold er, at man mestrer flere af spillets facetter på højt niveau, og når man som Mikkel Hansen også kan gøre det på flere positioner, så er der få, der kan måle sig med ham.

Fra kampens begyndelse havde PSG spilleren påtaget sig opgaven som højre back, med det resultat at det norske forsvar blev spillet skævt, og det udnyttede en stærkt spillende Mikkel Hansen til gennembrud og udspil til Lasse Svan.

Mads Mensah - 6

I dag blev der for alvor brug for den tidligere Aalborg spillers kvaliteter i begge ender af banen, og Mensah kvitterede med fire flotte scorringer, men var måske endnu vigtigere på grund af sit stærke forsvarsspil.

Derudover var det fremragende at se, hvordan han bidragede til og lukrerede på det flow, som Hansen og Lauge iscenesatte i angrebsdelen.

Rasmus Lauge - 6

Var tilbage i den rolle, som han har udført under det meste af slutrunden. Skarp i duelspillet og med godt blik for de huller, som et hvert forsvar efterlader. Det resulterede i vigtige mål både på brudspillet og via mellemdistancen, samt vigtige assists til Flensborg-kollega Anders Zachariassen.

Men top-3 når han også, fordi han i den defensive del af spillet var godt forberedt og lukkede af i de direkte dueller med de norske backs

Det hele endte med en magtdemonstration og i virkeligheden burde dagens top-3 udvides til et højere tal, da spillere som Morten Olsen, Niklas Landin og Henrik Møllgaard ville have været repræsenteret med samme høje karakterer.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Kom igen

Som verdensmestre så skal vi opføre os sådan - også på lægterne. Derfor var det malplaceret og i virkeligheden meget udansk, at publikum så entydig buhede af Sander Sagosen.

Selvfølgelig skal publikum støtte de danske drenge og sætte pres på modstanderen. Men de personrettede tilråb bør sløjfes fremover, da dansk håndbold-fankultur er meget mere og bedre end det.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Karakterskalaen:

0 = tag dig sammen

1 = dårlig

2 = under middel

3 = middel

4 = over middel

5 = glimrende

6 = verdensklasse

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst