Kasper Høgh siger farvel til AaB - for en stund

Kom tilbage efter hovedskade, men nu udlejes han til norske Stabæk Fotball

Kasper Høgh udlejes til norske Stabæk Fotball. <i>Arkivfoto: Lars Pauli</i>

Kasper Høgh udlejes til norske Stabæk Fotball. Arkivfoto: Lars Pauli

FODBOLD:AaB udlejer Kasper Høgh til Oslo-klubben Stabæk Fotball for resten af kalenderåret.

Det fremgår af en pressemeddelelse onsdag.

- Om nogen havde Kasper et uheldigt efterår, men han kom tilbage efter sin hovedskade og nåede at bidrage i fire kampe for os. Det er håbet, at Kasper med skiftet til Stabæk kan opnå kontinuerlig spilletid og udvikle sig yderligere, og så tager vi en evaluering i slutningen af året, hvor Stabæk også har en købsoption, siger AaB’s administrerende direktør og fungerende sportschef Thomas Bælum.

Selv siger 22-årige Kasper Høgh:

- At komme til Stabæk er en god mulighed for mig både sportsligt og personligt. Jeg kan mærke, at klubben meget gerne vil mig, og det virker til at være en varm klub med meget imødekommende og flinke mennesker. Så jeg håber, at jeg kan få en masse spilletid, fortsætte min udvikling og fortsat mærke en stor glæde ved at spille fodbold.

I Oslo-klubben vil han i øvrigt blive holdkammerat med den tidligere AaB'er Kasper Pedersen.

Kasper Høgh har i 21 officielle kampe for AaB scoret tre gange. Han kom til klubben fra Hobro IK og har kontrakt indtil 30. juni 2026.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.