Fodbold

Kaspers værste oplevelse var i Aalborg: Nu vil han tilbage med sin nye klub

Kasper Kusk har taget et trin ned i karrierens efterår og nyder at spille fodbold hos Vendsyssel FF, der sigter mod Superligaen

Kasper Kusk har fået en god start på sæsonen for Vendsyssel FF og har bl.a. scoret to gange i de første fire kampe i 1.division. 
Kasper Kusk har fået en god start på sæsonen for Vendsyssel FF og har bl.a. scoret to gange i de første fire kampe i 1.division.  Arkivfoto: Torben Hansen

Opdateret kl. 14:04

Han har fejret flere af karrierens største øjeblikke på Aalborg Portland Park, men for Kasper Kusk er hans mangeårige hjemmebane også stedet, hvor han har haft sin værste oplevelse som fodboldspiller. 

En kamp hvor Kasper Kusk selv bad om at blive skiftet ud i pausen, selv om han rent fysisk sagtens kunne spille videre. 

Kampen var 4.juni 2023, hvor kantspilleren med sin daværende klub Silkeborg hamrede det sidste søm i AaB's kiste og sendte nordjyderne ud af Superligaen.  

-  Det havde simpelthen været for meget, hvis jeg skulle være bødlen, der sendte AaB i 1.division og skulle høre for det resten af livet. Mine forældre og venner stod jo nede bag mål, så det havde ikke været været for kønt, hvis jeg scorede, lyder det fra Kasper Kusk i den nyeste udgave af Nordjyskes podcast Ripodsten, hvor han fortæller om den følelsesladede oplevelse. 

Grunden til at snakken i podcasten falder på den historiske kamp er, at den kan blive Kasper Kusks sidste optræden Aalborg Portland Park. 

Den 32-årige aalborgenser, der nåede 252 kampe for AaB, skiftede inden denne sæson Superligaen og Silkeborg ud med Vendsyssel FF i 1.division, og Kasper Kusk er godt klar over, at hvis han som aktiv skal have en anden afsked med Aalborg Portland Park end den noget specielle oplevelse i sommeren 2023, kræver det formentlig en oprykning med Vendsyssel FF.  

Stadig sulten

Et projekt som bestemt ikke ikke ser umuligt ud. Med Kasper Kusk i en hovedrolle er Vendsyssel FF kommet godt fra start med sejre i tre ud af sæsonens fire første kampe og indtager en tredjeplads i tabellen. 

- Jeg er glad for den start, jeg har fået i Vendsyssel og føler, at jeg har været med til at højne niveauet til både træning og kamp. Jeg er stadig sulten efter at spille fodbold, og det betyder meget for mig, at jeg har en god hverdag og min familie trives. Det gør den, når jeg spiller i Vendsyssel, fortæller Kasper Kusk. 

Den aftale han har lavet med Vendsyssel FF løber frem til udgangen af 2025. Til den tid vil Kasper Kusk have rundet 34 år. Derfor kan der være tale om karrierens sidste kontrakt. 

-  Det er selvfølgelig svært at sige allerede nu, men vi kommer ikke til at flytte alverdens steder hen, og de kontrakter jeg kan få til den tid, er der nok heller ikke så mange penge i. Tiden vil vise, hvad der kommer til at ske. Jeg er som sagt glad for at være i Vendsyssel, og kan jeg holde mit nuværende niveau, kan jeg sagtens forestille mig, at jeg vil have lyst til at fortsætte, siger Kasper Kusk i Ripodsten.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden