Sport

Kendt nordjysk sportspar er blevet forældre til tvillinger

Jan Ø. Jørgensen og Stine Jørgensen blev forældre i lørdags

Jan Ø. Jørgensen var med, da der i 2016 blev holdt OL. Foto: Henrik Bo
Jan Ø. Jørgensen var med, da der i 2016 blev holdt OL. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Opdateret kl. 15:09

Lørdag var en glædens dag for det kendte nordjyske sportspar Jan Ø. Jørgensen og Stine Jørgensen. Her blev de nemlig forældre til tvillinger.

Det skriver Jan Ø. Jørgensen på Instagram, hvor han også viser et billede af de to babyer.

Parret med badmintonspilleren og håndboldspilleren har fået en dreng og en pige, som skal hedde Hugo og Lulu.

Billedet på Instagram er taget fra Ludwigsburg i Tyskland. 30-årige Stine Jørgensen spiller håndbold i SG BBM Bietigheim, der ligger lidt nord for Ludwigsburg.

Både Jan Ø. Jørgensen og Stine Jørgensen er fra Nordjylland og har begge fået deres sportslige opdragelse her.

Mens Stine Jørgensen stadig har godt gang i sin sportskarriere, stoppede Jan Ø. Jørgensen sin internationale karriere i oktober sidste år. Til juni stopper klubkarrieren også - som spiller. Han fortsætter nemlig som træner i Vendsyssel Elite Badminton.

Parret blev gift i 2017.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden