Ny AaB'er nedtoner skeptikere: - Der er altid nogen, der har en mening

AaB's afrikanske midtbanespiller Richard Odada fik søndag sin hjemmebanedebut på Aalborg Portland Park, og han takker for velkomsten

AaB lejede den kenyanske midtbanespiller Richard Odada i midten af august. <i>Foto: Martin Damgård</i>

AaB lejede den kenyanske midtbanespiller Richard Odada i midten af august. Foto: Martin Damgård

AaB lejede den kenyanske midtbanespiller Richard Odada i midten af august hos MLS-klubben Philadelphia Union i USA. Siden er det gået stærkt for kenyaneren, der torsdag fik sin officielle debut mod Hobro IK og søndag faldt så hjemmebanedebuten i 3-0-sejren over Hillerød på Aalborg Portland Park.

- Jeg havde glædet mig, og håbede bare på, at jeg fik en chance på hjemmebane. Det gjorde jeg, og det er jeg glad for, siger Richard Odada om sin første optræden foran egne fans.

Richard Odada fik sin officielle debut på DS Arena, hvor AaB slog Hobro IK med 2-1. <i>Arkivfoto: Lars Pauli</i>

Richard Odada fik sin officielle debut på DS Arena, hvor AaB slog Hobro IK med 2-1. Arkivfoto: Lars Pauli

Efter sin korte debut i kampen mod Hobro IK fik midtbanespilleren flere minutter i benene mod Hillerød, hvor han erstattede Malthe Højholt efter 64 minutter. Det blev en kamp, hvor AaB havde svært ved at sætte pasninger sammen, men alligevel besejrede Hillerød.

- Som fodboldspiller vil man altid gøre det endnu bedre, og jeg kræver altid meget af mig selv. Men det vigtigste er, at vi vandt. Jeg er stolt af holdet, vi fik de tre point, og jeg fik min hjemmedebut. Det var en god dag, siger kenyaneren med et smil.

Han kom ind til et godt indhop, hvor det blev tydeliggjort, at midtbanespilleren lige skal tilpasse sig, men han viste stadig spændende boldomgang og enorm fysik.

Ser frem til vinter

22-årige Richard Odada har på kort tid haft en turbulent karriere. Han var til prøvetræning hos den serbiske storklub Røde Stjerne Beograd i sin ungdom, men slog aldrig igennem for holdet. Efterfølgende har han været lånt ud til andre hold i den bedste serbiske række og skiftede i 2022 til Philadelphia Union, hvor han ikke fik så meget spilletid på førsteholdet.

Søndag eftermiddag fik Richard Odada sin hjemmedebut på Aalborg Portland Park mod Hillerød. <i>Foto: Martin Damgård</i>

Søndag eftermiddag fik Richard Odada sin hjemmedebut på Aalborg Portland Park mod Hillerød. Foto: Martin Damgård

Kenyaneren er blevet hentet af AaB på en lejeaftale for resten af sæsonen med mulighed for en købsoption, men flere har været skeptiske overfor hans fodboldkarriere indtil videre.

- Der er altid nogen, der har en mening. Mit job er bare at tilfredsstille mit hold og sørge for gode resultater. Det er det eneste, der betyder noget for mig.

Richard Odada bor alene i Aalborg, men takket være sine holdkammerater føler han sig ikke ensom, selvom han lige nu er langt hjemmefra.

- Mine holdkammerater har været rigtig gode til at hjælpe mig, og jeg føler mig som en del af indercirklen. Jeg synes også, at Aalborg er en smuk by, og jeg ser frem til at opleve min første vinter her, fortæller han.

Richard Odada ser frem til at få mere spilletid for AaB. <i>Foto: Martin Damgård</i>

Richard Odada ser frem til at få mere spilletid for AaB. Foto: Martin Damgård

I forhold til AaB var der især én ting, der begejstrede den nye midtbanespiller i søndagens debut på Aalborg Portland Park.

- Stemningen var perfekt. Jeg vil gerne takke fansene, fordi jeg tror, at så længe de kommer, bliver vi ved med at vinde. Drømmen er jo at vinde ligaen og rykke op i Superligaen, siger Richard Odada.

Den kenyanske landsholdsspiller kan muligvis se frem til endnu mere spilletid på hjemmebane, når AaB møder Kolding IF på næste søndag 3. september.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.