Klar sejr til Aalborg Håndbold over nordmænd

Mark Strandgaard så rødt i testkamp i Gug-hallen

Claus Jensen
Foto: Andreas Falck
Aalborg Håndbold 15. august 2019 21:47

HÅNDBOLD: De danske mestre fra Aalborg Håndbold spillede torsdag aften den næstsidste testkamp frem mod den nye sæson, som holdet indleder med en pokalkamp mod KIF Kolding 23. august.

Torsdagens duel var henlagt til Gug-hallen, hvor St. Hallvard, der er nyoprykkere til den bedste række i Norge, var modstanderen. Efter en jævnbyrdig start løb aalborgenserne fra gæsterne og vandt 29-20 - efter 13-11 ved pausen.

Mark Strandgaard så rødt i kampen allerede i første halvleg - for usportslig optræden. Det gav i stedet spilletid til unge Magnus Møland på positionen som højre fløj.

Magnus Saugstrup blev topscorer i kampen med seks mål for Aalborg Håndbold, der nu kun mangler testkampen mod Skanderborg på tirsdag, før det bliver alvor.

Tema: Aalborg Håndbold

Vis flere

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...