Aalborg Pirates

Kongerne af overtid: Aalborg vandt igen med besvær

Aalborg Pirates vandt den tredje udesejr i overtid på stribe

Aalborg Pirates vandt igen efter overtid på udebane. Arkivfoto: Peter Broen

Aalborg Pirates vandt igen efter overtid på udebane. Arkivfoto: Peter Broen

ISHOCKEY:Aalborg Pirates har det med at gøre kampene spændende i denne sæson.

Fredag aften måtte holdet for tredje gang i træk ud i sudden death overtime, men for tredje gang endte det med en sejr, da Martin Højbjerg sikrede sejren på 3-2 på udebane mod Herlev Eagles.

Dermed bevarer piraterne et solidt forspring ned til Frederikshavn på andenpladsen i Metal Ligaen - høgene hentede dog et enkelt point og er nu kun fire point efter, da de sejrede i ordinær tid.

Aalborg Pirates-sejren var ellers ikke givet. Herlev er et stred, hvor Aalborg Pirates ofte har haft det svært, og denne fredag skulle ikke blive nogen undtagelse. Hjemmeholdet kom nemlig foran med 2-0 i anden periode, inden virkeligt formstærke Pierre-Olivier Mroin reducerede. Og så var det den unge forward Jonas Jakobsen, der kunne udligne i tredje periode og sende kampen ud i forlængelse.

Her skulle de fem minutters forlænget spilletid næsten spilles færdig, men 38 sekunder før tid sikrede Martin Højbjerg sejren og de to point.

Piraterne har nu en uges pause, inden det gælder endnu en udekamp. Næste fredag går turen til Odense.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst