Landsholdsdebut og mål fra Antonsen i Gigantium

Aalborg Håndbolds stregspiller fik masser af spilletid, da landstræneren lod "reserverne" om at slå Færøerne

Claus Jensen
Foto: Lars Pauli
VM i håndbold 16. juni 2019 19:31 - Opdateret 16. juni 2019 21:59

HÅNDBOLD: EM-billetten var i hus allerede inden kampen, så landstræneren kunne med god samvittighed bruge alle marginalspillerne, da Danmark søndag aften mødte Færøerne i Gigantium i Aalborg. Det var alligevel rigeligt til en sejr på 31-24 efter 17-13 ved pausen.

4591 tilskuere fik dermed rig lejlighed til at syne Aalborg Håndbolds nykårede danske mester, René Antonsen, der fik landsholdsdebut i opgøret. Her fik han fuld spilletid i forsvaret, når man altså ser bort fra de fire minutter, hvor han var udvist i kampen.

På stregpositionen i angrebet var det Antonsens tidligere klubkammerat Simon Hald (nu Flensburg), der ragede spilletiden til sig.

I starten af anden halvleg fik René Antonsen dog lejlighed til at gå med i to kontraløb, og her omsatte han stensikkert sine to eneste afslutninger i kampen - til 19-14 og 20-14.

Rasmus Lauge, der inden kampen blev kåret til "årets landsholdsspiller" så hele kampen fra bænken, hvor andre profiler som Henrik Møllgaard, Anders Zachariassen og Lasse Svan også var grundigt sat gennem hele opgøret.

Kampen i tal:

Tema: VM i håndbold

Vis flere

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...