Aalborg Pirates

Landsholdsspiller siger stop i Aalborg Pirates

Backen Anders Krogsgaard blev et øjeblikkeligt hit i ishockeyklubben - men nu kalder udlandet

Anders Krogsgaard (tv.) søger mod udlandet. Arkivfoto: Lars Pauli

Anders Krogsgaard (tv.) søger mod udlandet. Arkivfoto: Lars Pauli

ISHOCKEY:Det blev blot til én sæson for den succesfulde back Anders Krogsgaard i ishockeyklubben Aalborg Pirates. Den 23-årige vestjyde har selv valgt at søge nye udfordringer, når der engang igen bliver spillet ishockey i Europa.

- Jeg er enig med min agent om, at jeg skal prøve noget andet. Jeg stiler altid så højt så muligt, og nu håber jeg, at jeg kan tage det næste skridt i karrieren, siger Anders Krogsgaard.

Der har været rygter om et skifte til den bedste tyske række (DEL), men ifølge eks-piraten har han ikke skrevet under på noget endnu.

- På grund af den nuværende situation (corona-krisen, red.), står markedet lige nu meget stille. Klubberne skal først have styr på økonomien til den kommende sæson, og det betyder, at vi spillere også er sat i venteposition, siger Anders Krogsgaard.

Selvom hans fornemste opgave for Aalborg Pirates var at forsvare, så endte han alligevel sæsonen som den næstmest producerende på pointkontoen. 47 af slagsen lavede han - fordelt på 16 scoringer og 21 assists.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.