Lars Høgh skal bisættes i Odense på tirsdag
Bisættelsen af Lars Høgh finder sted i Sankt Knuds Kirke på tirsdag klokken 14, lyder det i dødsannonce.

Lars Høgh er død som 62-årig Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Fodboldlegenden Lars Høgh, der onsdag døde efter tre år med en kræftsygdom, skal bisættes på tirsdag.
Det fremgår af den dødsannonce, som familien har sendt til Fyens Stiftstidende.
- Det er med kæmpe sorg i hjertet, at vi må tage afsked. Der er ingen som dig, lyder det i dødsannoncen.
Bisættelsen af Lars Høgh kommer til at finde sted i Sankt Knuds Kirke, som også er kendt som Odense Domkirke tirsdag. Ceremonien finder sted klokken 14.
/ritzau/
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.