Mors‑Thy Håndbold

Lejesvend bliver i Mors-Thy: Forlænger med yderligere et år

Bagspiller forlænger sin lejeaftale med Mors-Thy Håndbold

Søren Hansen har rådighed over Jens Dolberg i yderligere en sæson. Arkivfoto: Torben Hansen

Søren Hansen har rådighed over Jens Dolberg i yderligere en sæson. Arkivfoto: Torben Hansen

HÅNDBOLD:Bagspilleren Jens Dolberg har i denne sæson været udlejet fra Bjerringbro-Silkeborg til Mors-Thy Håndbold, og allerede nu er parterne blevet enige om, at lejeaftalen fortsætter endnu en sæson, så han bliver i Mors frem til slutningen af sæsonen 2020-2021.

- Jens Dolberg har hurtigt vist, at både hans håndboldmæssige og personlige kvaliteter er godt matchet med Mors-Thy Håndbold. Dolberg er faldet godt til på holdet og i klubben, og han har udført den rolle, han har været tiltænkt samtidig med, at han har bygget på især forsvarsmæssigt, siger sportschef i Mors-Thy Håndbold, Henrik Hedegaard i en pressemeddelelse.

Også Jens Dolberg er begejstret for forlængelsen:

- Det har været fedt at skifte til Mors-Thy Håndbold. Det er fantastisk at mærke den store opbakning, der er til klubben. Alle har taget godt imod mig, og jeg føler mig godt tilpas her. Jeg er glad for, at det kan lade sig gøre med et år mere i Mors-Thy Håndbold - at Mors-Thy Håndbold gerne vil beholde mig, og at Bjerringbro-Silkeborg har givet mig lov. Det er det rigtige for min udvikling - jeg kommer til at spille mere her end i BSH, og jeg spiller i begge ender, hvilket gør mig til at en mere komplet håndboldspiller, siger han.

Bagspilleren er bare lige fyldt 21 år og har nu planer om at bosætte sig i Nykøbing Mors.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.