Ligapræsident: Lionel Messi har forlænget med Barcelona

Ifølge Javier Tebas, der er præsident for den spanske liga, har argentineren forlænget sin kontrakt.

Russia Argentina Soccer Foto: /ritzau/AP/Ivan Sekretarev/arkiv
14. november 2017 20:04

Der er stor interesse for Lionel Messis kontraktlige forhold i FC Barcelona.

Og der er mange meldinger om den argentinske fodboldstjernes fremtid, men endnu ingen officiel udmelding fra den spanske klub.

Tirsdag melder Javier Tebas, der er præsident for den spanske liga, ud, at Lionel Messi har underskrevet en ny fireårig kontrakt med Barcelona.

- Messi har en kontrakt, der er blevet forlænget, siger Javier Tebas ifølge Sky Sports.

- Kontrakter er officielle, når de er underskrevet, ikke når det bliver annonceret, at de er blevet underskrevet, siger præsidenten, formentlig med henvisning til den manglende officielle udmelding fra FC Barcelona.

I oktober sagde Oscar Grau, der er en af topcheferne i FC Barcelona, at Messi allerede i sommer havde forlænget sin kontrakt.

Endnu er der dog intet officielt meldt ud af klubben.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...