Benjamin Lobo Vedel

Lobo ude af EM: Baglårsskade generede

Nordjysk atletikudøver missede finaleplads

Benjamin Lobo Vedel er ude af EM. Arkivfoto: Lars Pauli

Benjamin Lobo Vedel er ude af EM. Arkivfoto: Lars Pauli

ATLETIK:Det blev ikke til den ellers ventede finaleplads for aalborgensisk atletik største navn ved EM for udøvere under 23 år i svenske Gävle.

Allerede under torsdagens indledende heat mærkede Benjamin Lobo Vedel meget til en baglårsskade, der ikke ligefrem er ideelt i en spurt over 400 meter, og smerterne var stadig for store til, at han fredag eftermiddag kunne sikre sig en plads i finalen.

Benjamin Lobo Vedel formåede dog at løbe seks tiendedele hurtigere, end han havde gjort i indledende heat, da han krydsede målstregen i tiden 47.17 sekunder.

Det rakte til en femteplads af otte deltagere i den første semifinale, og derfor skulle han vente og se, om tiden rakte til videre avancement.

Men da slovenske Lovro Kosir krydsede stregen i 46. 91 sekunder, så måtte nordjyden fra universitet i Florida sande, at EM er slut for denne gang.

Benjamin Lobo Vedel må nu begynde forberedelserne frem mod karrierens næste helt store mål - OL i Tokyo næste sommer.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.