Løn i AaB: Så meget tjener spillerne
AaB er presset økonomisk og ligger langt efter topklubberne i Danmark, når det gælder den løn, som de kan tilbyde deres spillere. Her får du et unikt indblik i, hvad spillerne tjener
Opdateret 09. april 2025 kl. 08:55
- Det her bliver en af de gange, hvor jeg ikke taler så meget, som jeg plejer.
Sådan lyder det fra AaB's sportsdirektør James Gow, da han bliver præsenteret for planerne om en artikel, der skal omhandle klubbens spillerlønninger og lønpolitik.
Én ting slår han fast, allerede inden første spørgsmål bliver stillet:
Englænderen kommer ikke til at fortælle om eller kommentere, hvilke tal der optræder i den lønramme, som AaB's ledelse arbejder ud fra.
- Hvor meget tjener han? Det er nok det spørgsmål, som vi på Nordjyskes sportsredaktion bliver spurgt om flest gange i løbet af et år. Der er og har altid været en stor interesse for, hvad både lokale og internationale sportsstjerner, der udlever drømmen og lever af deres hobby, kan sætte ind på kontoen for deres anstrengelser inden for stregerne.
- Nordjyske sætter i en række artikler fokus på løn i sportens verden, hvor vi udover at give svar på "hvor meget tjener han"-spørgsmålet også ser nærmere på klubbernes lønpolitik, hvordan udviklingen har været, hvor meget lønsnakken fylder i omklædningsrummet mm.
I en ny artikelserie sætter Nordjyske fokus på temaet løn i sportens verden, og vi begynder med AaB.
For at give et billede af, hvordan lønnen i AaB ser ud i 2025 har Nordjyske til denne artikel talt med flere kilder med indsigt i spillerlønninger både hos AaB og i dansk topfodbold generelt.
Lad det være sagt med det samme: Der er langt fra de største internationale stjerners milliongager med tilhørende sportsvogne, designertøj og kæmpevillaer til Hornevej i Aalborg Øst.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.