Lucas Andersen bliver ny AaB-anfører

AaB har fundet afløseren for Rasmus Würtz

Thomas Jasper
Foto: Andreas Falck
AaB 29. juni 2019 10:36

FODBOLD: Lucas Andersen bliver ny anfører for AaB, meddeler superligaklubben lørdag.

Dermed har AaB fundet afløseren for den hidtidige anfører Rasmus Würtz, der indstillede karrieren forud for denne sæson. Hollandske Tom van Weert er ny viceanfører og afløser Kasper Risgård, der ligeledes er stoppet.

- Lucas besidder i høj grad klubbens værdier, og ikke mindst er han yderst professionel både på og uden for banen. Han og jeg har samme passion og vision for AaB, og han brænder for at rykke klubben i den rigtige retning. Han er en person, jeg altid kan stole på, og det samme gælder i øvrigt Tom (van Weert, red), der bliver ny viceanfører.

- Når det er sagt, er det også vigtigt for mig at pointere, at der er flere i truppen med anførerpotentiale, som har været inde i overvejelserne. Selvom Lucas bærer anførerbindet, er det ikke kun ham, der skal føre an. Det er alle spillerne, der skal gå forrest, dirigere med hinanden og støtte op om hinanden på banen. På den måde står holdet stærkest sammen, siger cheftræner Jacob Friis til AaB's hjemmeside.

Tema: AaB

Vis flere

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...