AaB

Lucas Andersen kan runde 100 kampe mod SønderjysKE: Se truppen her

AaB spiller søndag på udebane mod SønderjyskE

Lucas Andersen vendte i mandags tilbage efter en lang skadespause i kampen mod Horsens. Foto: Claus Søndberg

Lucas Andersen vendte i mandags tilbage efter en lang skadespause i kampen mod Horsens. Foto: Claus Søndberg

FODBOLD:AaB skal søndag forsøge at følge op på en ganske god sæsonstart, hvor det er blevet til fire point efter de første to kampe, hvor AaB har holdt buret rent i begge.

Søndag kan det blive til flere af slagsen, når AaB jagter revanche for nederlaget i pokalfinalen på udebane imod SønderjyskE, og det kan endda blive med et jubilæum også. AaB-nafører Lucas Andersen kan nemlig få sin optræden nummer 100 for klubben, hvis han er på banen.

I sine første 99 optrædener for AaB har Lucas Andersen blandt andet bidraget med 24 scoringer og 19 assists.

Efter lørdagens træningspas har cheftræner Jacob Friis udtaget følgende 19 spillere.

1 Jacob Rinne, 2 Kristoffer Pallesen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Mathias Ross, 5 Jores Okore, 6 Pedro Ferreira, 8 Iver Fossum, 9 Tom van Weert, 10 Lucas Andersen, 14 Malthe Højholt, 15 Lukas Klitten, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 19 Timothé Nkada, 20 Oliver Klitten, 22 Andreas Hansen, 23 Robert Kakeeto, 25 Frederik Børsting og 31 Daniel Granli.

Tim Prica har karantæne, mens Rasmus Thelander er ukampdygtig.

Kampen kan følges på Eurosport 2 fra kl. 13.00 med kickoff en time senere.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.