AaB

Lukas Klitten vinker farvel til AaB: Klubben håbede på en aftale

AaB-sportschef ærgrer sig over at se talentfuld venstreback forlade klubben denne sommer

Arkivfoto: Lars Pauli

Arkivfoto: Lars Pauli

FODBOLD:21-årige Lukas Klitten er snart fortid i AaB. Det har længe peget i den retning, men fredag bekræftede AaB parternes afsked i en pressemeddelelse.

Bruddet er ikke klubbens ønske, påpeger AaB's sportschef heri.

- Vi ville gerne have forlænget aftalen med Lukas og er ærgerlige over hans beslutning, men samtidig har vi også forståelse for, at han i en hård konkurrencesituation med to andre af vores egne spillere fra AaB Akademiet, Jakob Ahlmann og Marcus Hannesbo, har valgt at søge efter mere spilletid, siger Inge André Olsen i pressemeddelelsen.

Venstrebacken peger selv på konkurrencesituationen som en bevæggrund for at forklare den danske superligaklub. Her har der nemlig været lang vej til en plads på førsteholdet.

- Jeg har været megaglad for at være i AaB og mødt en masse dejlige mennesker, men jeg må også acceptere, at Jakob Ahlmann og Marcus Hannesbo er blevet foretrukket foran mig, og derfor vil jeg gerne finde en klub, hvor jeg forhåbentlig kan få kontinuerlig spilletid.

- AaB er min klub, og jeg vil på ingen måde afskrive igen at vende tilbage en dag, men nu handler det om at finde det rigtige sted for mig, og jeg er åben over for både udlandet og herhjemme i Danmark, lyder det fra Lukas Klitten.

Lukas Klitten står noteret for 31 officielle kampe for AaB.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden