golf

Lurende dansk golftriumf smuldrer efter dynge af bogeys

Sebastian Friedrichsen lavede fire bogeys og en triplebogey og mistede sin føring ved Italian Open.

Sebastian Friedrichsen var stærkt spillende de tre første dage i Italien, men spillet kollapsede på sidste runde. (Arkivfoto).
Sebastian Friedrichsen var stærkt spillende de tre første dage i Italien, men spillet kollapsede på sidste runde. (Arkivfoto). Jesper Vinzents/Ritzau Scanpix

Den talentfulde golfspiller Sebastian Friedrichsen har i denne uge været på vej mod et imponerende resultat på DP World Tour, men søndag ramlede det hele for ham.

Efter lørdagens tredje runde ved Italian Open var han på førstepladsen, men da det for alvor gjaldt på søndagens fjerde og afgørende runde, raslede han ned ad leaderboardet og sluttede som nummer 42.

Den 21-årige dansker havde det mildest talt svært og lavede fire bogeys og en enkelt triplebogey. På den måde sluttede han i syv slag over par for dagen.

Den hårde finaledag betød sågar, at han ikke blev turneringens bedste dansker.

Niklas Nørgaard Møller sluttede således et enkelt slag foran Friedrichsen på en delt 33.-plads.

Sebastian Friedrichsen debuterede på DP World Tour sidste år. Hans bedste placering er indtil videre den 24.-plads, han hentede ved Soudal Open i Belgien i maj.

Tyske Marcel Siem endte som vinder af Italian Open efter omspil med nordirske Tom McKibbin.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden