Mattsson: Burde have fået point

Første havleg kostede Thisted FC mod HB Køge, mener cheftræner

Sebastian Engelberth Hansen
Joakim Mattsson kunne søndag glæde sig over, at begge hans angribere i startopstillingen kom på måltavlen. Det rakte bare ikke til point. Arkivfoto: Kurt Bering
Thisted FC 11. marts 2018 22:06 - Opdateret 12. marts 2018 07:38

FODBOLD: I første forårsrunde holdt Thisted FC nullet, men mod HB Køge blev en defensivt dårlig første halvleg dyr for thyboerne.

Oprykkerne fra Thisted gav for meget initiativ væk og var ikke gode nok til at forsvare sig lavt. Det udnyttede HB Køge til at spille i mellemrummene. Sådan lyder analysen fra Thisted FC’s cheftræner, Joakim Mattsson.

- Vi spillede en ikke helt så god forsvarskamp i første halvleg. Omvendt var vi bedre i anden halvleg, og vi var også så meget bedre, at vi havde muligheder for at komme på 3-2, siger cheftræneren.

I stedet løb HB Køge med en sejr på 3-2, efter at Kristian Andersen fik et skud rettet af, så det knækkede i kassen bag Kevin Mendoza. Resultatet ærgrer i Thisted-lejren. Omvendt viste udeholdet bedre takter efter pausen, hvor offensiven også kom mere til sin ret, da TFC rykkede længere op på banen og erobrerede flere bolde tættere på HB Køges mål.

- Jeg synes, vi gjorde det rigtig, rigtig godt. Især i anden halvleg var vi gode. Vi kreerede mulighederne, og det er jeg egentlig godt tilfreds med, siger Joakim Mattsson.

Hans tropper indtager med søndagens nederlag fortsat andenpladsen i NordicBet Ligaen. Oprykkerne fra Thisted risikerer dog, at det er en stakket frist, eftersom de risikerer at blive indhentet af HB Køge og overhalet af Vendsyssel FF, da begge har en kamp i hånden i løbet af foråret.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...