16-årig fra Hadsund Roklub nåede femteplads i VM-finale
Nordjyske August Wisholm i hård dyst i Bulgarien
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:32
Opdateret med resultatet fra junior-VM
NORDJYLLAND: Det går stærkt fremad for unge roere i Hadsund Roklub.
Lørdag blev 14-årige Frederik Holmriis fra klubben dansk mester i singlesculler for den aldersklasse, og søndag kom klubbens 16-årige roer August Wisholm ind på en femteplads ved junior-VM i Plovdiv i Bulgarien.
Via andenplads i indledende heat onsdag kvalificerede han sig direkte til lørdagens semifinaler. Her dystede Hadsundroeren mod deltagere fra Grækenland, Tyskland, Belgien, Polen og Sverige.
Semifinalen på 2000 meter blev afviklet i temperaturer omkring 35 grader.
Den tyske og belgiske roer fik hurtigt et mindre forspring i forhold til Polen, Grækenland og den danske båd.
Men via god teknik og konstant fart i singlesculleren formåede August at bringe sig selv op på tredjepladsen i semifinalen og dermed kvalifikation til søndagens A- finale, oplyser Hadsund Roklub.
Her skulle August Wisholm op mod Belgien, Tyskland, USA, Litauen og Italien, men med femtepladsen blev der altså ikke nogen medalje i denne omgang.
Junior-VM var for roere i aldersgruppen U19. August Wisholm er kun 16 år og var dermed den yngste roer i feltet.
Læs også: Sådan gik det de danske roere ved juniour-VM i Plovdiv
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.