Medie: AaB er tæt på Hobro-profil
AaB er ifølge BT enige med Hobro IK's Don Deedson om en kontrakt
Opdateret kl. 16:09
AALBORG: AaB ser ud til at have sikret sig den første forstærkning frem mod den kommende sæson i landets næstbedste fodboldrække.
Og ifølge BT er forstærkningen fundet i Hobro.
AaB skulle være enige med Don Deedson om en aftale. Den haitianske offensivspiller har kontraktudløb med Hobro denne sommer.
Himmerlændingene har for længst opgivet at forlænge kontrakten med 22-årige Deedson, der i den forgangne sæson scorede 10 mål i Nordicbet Ligaen.
I Hobro dannede Don Deedson oftest angrebsduo med Muamer Brajanac, men i AaB er han formentlig tiltænkt en position som kantspiller i cheftræner Oscar Hiljemarks 4-3-3-formation.
Ifølge BT mangler der nu kun et lægetjek og en underskrift, før Don Deedson kan kalde sig AaB-spiller.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.