Medie: AaB takker nej til bud på Jacob Rinne

AaB vil ikke sælge stærk svensk keeper

Søren Olsson
Jacob Rinne har gjort sig så bemærket, at tyske Bayer Leverkusen har budt på ham. Arkivfoto: Henrik Bo
AaB 5. januar 2019 13:56 - Opdateret 5. januar 2019 14:19

FODBOLD: AaB‘s svenske målmand Jacob Rinne har indtil nu gjort det fremragende i halvanden sæson i Superligaen, og dermed har flere også fået øjnene op for Rinnes kvaliteter i det store udland.

Faktisk har det været så konkret, at den tyske storklub Bayer Leverkusen er kommet med et bud på målmanden, men AaB har valgt at takke nej.

Det fortæller svenskeren selv i et interview med det svenske onlinemedie fotbolldirekt.se.

Der er kommet et bud, og de har takket nej. Der er ikke så meget, jeg kan gøre, fortæller 25-årige Rinne til footbolldirekt.se.

Jaocb Rinne blev hentet i belgiske Genk i sommeren 2017 og har siden været fast mand i AaB-målet.

Han fortæller i interviewet, at han gerne vil prøve sig selv af i en større liga på et tidspunkt.

- Jeg trives i Aalborg, men jeg skal ikke være her hele livet. Jeg vil gerne ud igen. Det har jeg prøvet en gang, og det er målet, siger han.

Tema: AaB

Vis flere

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...