Mere metal til Aalborg-holdkap

Aalborg Svømmeklub hentede endnu en medalje i holdkap ved DM på langbane

Thomas Jasper
Katrine Bukh Villesen fik to medaljer ud af lørdagens anstrengelser ved DM på langbane. Arkivfoto: Matthew Burnett
Svømning 13. juli 2019 20:35

SVØMNING: Aalborg Svømmeklub hentede fredag guld i holdkappen på 4x200 meter ved de danske mesterskaber på langbane i Helsingør, og lørdag blev det så til endnu en medalje på 4x100 meter.

Denne gang blev medaljen dog kun af bronze, da Aalborg-kvartetten med Katrine Bukh Villesen, Victoria Haahr Pallesen, Lisa Rijkhorff og Camilla Ottesen måtte se sig henvist til tredjepladsen. Sigma snuppede guldet, mens Hovedstadens Svømmeklub blev nummer to.

Derudover blev det lørdag også til individuelle medaljer til Victoria Haahr Pallesen og Katrine Bukh Villesen, der fik henholdsvis sølv og bronze i 200 meter medley. Også Line Jørgensen Bruun var med i finalen, men hun måtte se sig henvist til femtepladsen.

Ingen af Aalborg-svømmerne kunne således røre Clara Rybak-Andersen fra Gentofte Svømmeklub. Hun vandt guld i tiden 2.18.43.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...