Politi

Mexico dropper ambition om værtskab for OL i 2036

Frankrigs Paris er vært for dette års OL, mens de kommende skal finde sted i Los Angeles og Brisbane.

De olympiske rige ses her udenfor rådhuset i den franske hovedstad, Paris, hvor OL skal finde sted den kommende sommer. (Arkivfoto).
De olympiske rige ses her udenfor rådhuset i den franske hovedstad, Paris, hvor OL skal finde sted den kommende sommer. (Arkivfoto). Aurelien Morissard/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 23:30

Mexico trækker sig fra kapløbet om værtskabet for OL i 2036, oplyser præsidenten for landets olympiske komité (COM).

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Landets tidligere udenrigsminister Marcelo Ebrard oplyste sammen med COM i 2022, at Mexico gik efter værtskabet.

I 1968 fandt OL sted i Mexico.

Ifølge COM-præsidenten er det dog stadigvæk Mexicos intention at byde ind på værtskabet for ungdomslegene.

- Vi har haft en samtale med Den Internationale Olympiske Komité (IOC), og vi kunne se, at konkurrencen er virkelig hård, siger COM-præsident Maria Jose Alcala.

Indien har stift rettet blikket mod OL i 2036. Det bekræftede premierminister Narendra Modi før årsskiftet.

- Indien gør fremskridt i alle sektorer fra produktion til service, hvorfor ikke også i sport? Inden kigger meget seriøst på at ansøge om OL i 2036, har landets sportsminister, Anurag Thakur, ifølge Reuters tidligere udtalt.

Frankrigs hovedstad, Paris, er vært for dette års OL, mens de kommende skal finde sted i Los Angeles i USA og Brisbane i Australien.

Aktivister har protesteret i de franske gader frem mod legene. De forlanger, at legenes arrangør tager hensyn til de tusindvis af migranter og andre hjemløse, der lever på gaden i Paris.

Mere end 70 organisationer underskrev i oktober et brev til de regionale myndigheder i Paris samt arrangører og sponsorer for legene, der advarede mod "social udrensning" som led i forberedelserne.

Politiet i Paris rydder rutinemæssigt teltlejre, der huser migranter fra hele verden. Det sker ifølge myndighederne for sundheds- og sikkerhedsmæssige årsager.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden