Mors-Thy-chef jagter fysisk udfordring i Tyskland

For første gang nogensinde er Mors-Thy Håndbold taget på træningslejr i Tyskland, hvor de spiller træningskampe mod fysisk stærke hold i Linden Cup

Mors-Thy Håndbold er taget på træningslejr til Tyskland for første gang, hvor cheftræner Niels Agesen gør status. <i>Arkivfoto: Bente Poder</i>

Mors-Thy Håndbold er taget på træningslejr til Tyskland for første gang, hvor cheftræner Niels Agesen gør status. Arkivfoto: Bente Poder

Mors-Thy Håndbold er for første gang nogensinde taget på træningslejr til Tyskland. Onsdag spillede de første træningskamp mod HSG Wetzlar, som blev til et nederlag på 31-24. Men på trods af det mindre beskedne resultat er cheftræneren mere interesseret i, at spillerne får noget erfaring inden sæsonstart i september.

- Vi ville gerne ud og møde nogle hold, vi ikke møder derhjemme med noget fysik og mere kynisme. Det fik vi lov til. Resultatet bruger jeg ikke til så meget i de her træningskampe, men det jeg så fra vores spillere, var jeg rigtig godt tilfreds med, siger cheftræneren hos Mors-Thy Håndbold, Niels Agesen.

Efter onsdagens kamp med HSG Wetzlar mødte håndboldklubben allerede næste, tyske udfordrer, Bergischer HC, torsdag aften. Her vandt Niels Agesens mandskab med 34-29 over tyskerne. Lørdag står den sidste kamp i træningsturneringen, og i det afsluttende opgør venter TV Hüttenberg.

- Det er klart, at vi møder noget mere fysik, end vi er vant til, så vi skal også dosere rigtigt. Så nogle af dem, som kommer til at trække mange minutter i turneringen, trækker ikke så mange minutter to kampe i streg, fortæller Niels Agesen om den tætpakkede kalender.

Cheftræner hos Mors-Thy Håndbold, Niels Agesen, benytter de tyske træningskampe til at udfordre sine spillere på fysikken. <i>Arkivfoto: Bo Lehm</i>

Cheftræner hos Mors-Thy Håndbold, Niels Agesen, benytter de tyske træningskampe til at udfordre sine spillere på fysikken. Arkivfoto: Bo Lehm

Bustur er det hele værd

Ifølge cheftræneren så er spillerne også selv positive overfor, hvor meget de bliver udfordret på fysikken i nærkampene mod de tyske stregspillere.

- Wetzlar er et af de mest fysiske hold i Bundesligaen. Det, jeg også hører fra drengene, er, at der skulle være 10-15 procent mere i hver eneste duel, og det er jo det, vi har søgt, siger han.

Mors-Thy Håndbold møder også fysiske modstandere hjemme i HTH Herreligaen, men de skal udfordre sig selv for at forberede sig på de stærkeste spillere i ligaen. Derfor har det været det hele værd på trods af en lang bustur til den lille by Hüttenberg et stenkast fra Frankfurt.

- Der er ingen tvivl om, at vi har prioriteret træningslejren, og selvom resultatet ikke var prangende i går, så kan jeg sige, at jeg er yderst tilfreds med, at vi er så kørt langt i bus for at spille træningskampe, siger Niels Agesen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Få uger før sit exit advarede direktør mod fare for nedstyrtning på supersygehus
Luk