Mors-Thy-keeper erkender omvæltning: Svært at komme tilbage til Danmark

Rasmus Bech glæder sig til mødet med Aalborg igen

Rasmus Bech gjorde det glimrende i første halvleg af søndagens kamp mod KIF Kolding. Og han vænner sig langsomt til niveauet i Danmark. Foto: Torben Hansen

Rasmus Bech gjorde det glimrende i første halvleg af søndagens kamp mod KIF Kolding. Og han vænner sig langsomt til niveauet i Danmark. Foto: Torben Hansen

HÅNDBOLD:Det blive ret spændende gensyn for Rasmus Bech, når han sammen med resten af Mors-Thy Håndbold i dag gæster Aalborg Håndbold.

Aalborg er nemlig klubben, hvor han selv fik sine første kampe på højeste niveau i Danmark - i øvrigt med samme makker, som han i dag har på Mors i den erfarne Søren Pedersen.

Målmanden, der oprindeligt kommer fra IF Jarl Arden, glæder sig til gensynet.

- Det bliver superspænende, og jeg glæder mig rigtig meget. Det er selvfølgelig en kamp, hvor Aalborg Håndbold er store favoritter. Men de har været ude og spille en svær kamp i Europa i denne uge, og selvom de generelt har været gode til at håndtere kampene efter de lange rejser, så skal vi udnytte, hvis de spiller på mindre end 100 procent, siger Rasmus Bech.

Mors-Thy hentede ham hjem fra norsk håndbold, hvor han senest har spillet for Drammen, og det har været lidt af en omvæltning for den nu 27-årige keeper.

- Jeg må erkende, at det har været sværere at komme tilbage, end jeg havde regnet med. Spillet går noget hurtigere, de skyder lidt hårdere og lidt mere yderligt, så de første par uger til træning og i de første par testkampe rørte jeg jo nærmest ikke en bold. Men det bliver langsomt bedre og bedre, og nu er jeg da begyndt at redde nogle bolde, siger Rasmus Bech, der også roser samarbejdet med Søren Pedersen.

- Han kan stadig bidrage med en masse både på og udenfor banen, og han er en rigtig god spiller at have i en trup. Så vi er et godt makkerskab, og det bliver kun endnu bedre, siger han.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.