Mors-Thy sikrer snævert avancement til næste sæsons pokalturnering

Nordvestjyderne står snart over for Final 4 i Santander Cup. Men allerede fredag tog de hul på næste udgave af pokalturneringen

Arkivfoto: Torben Hansen

Arkivfoto: Torben Hansen

HÅNDBOLD:Mors-Thy har sikret dobbelt deltagelse i Santander Cup. Fredag slog de nemlig Lemvig-Thyborøn ud af sjette runde i pokalturneringen - altså for den kommende sæson.

Nordvestjyderne er nemlig stadig med i den indeværende sæson af Santander Cup, da de om en måned spiller med i Final 4. Nu har de så sikret muligheden for at kunne gentage den præstation to sæsoner i streg.

Mors-Thy vandt med 27-25 over deres velkendte ligakolleger mod vest. Det var altså en snæver kamp i Vestjylland, hvor Mads Hoxer i de afsluttende minutter viste skarphed og var med til at få sejren i mål for gæsterne.

Lemvig-Thyborøn - Mors-Thy 25-27 (12-13)

Stilling gennem kampen: 4-7, 9-9, 10-9, 12-13 (pause), 14-18, 17-22, 21-23, 23-24

Semifinalen i Final 4 mod Skjern Håndbold spilles 19. juni i Jyske Bank Boxen. Indtil da har Mors-Thy kun en træningskamp mod Malmø HK i kalenderen. Sejren over Lemvig-Thyborøn kom ligeledes efter en længere pause fra turneringshåndbold for nordvestjyderne.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.