Mors-Thy-Skyum haltede efter i nederlag mod Vejle

U17-drengene fra Mors-Thy-Skyum fandt aldrig for alvor melodien mod Vejle

Mors-Thy-Skyum kunne ikke følge op på sejren over Bjerringbro-Silkeborg i første spillerunde. <i>Arkivfoto: Kurt Bering</i>

Mors-Thy-Skyum kunne ikke følge op på sejren over Bjerringbro-Silkeborg i første spillerunde. Arkivfoto: Kurt Bering

VEJLE:U17-drengene fra Mors-Thy-Skyum skulle torsdag forsøge at følge op på deres sejr i sæsonpremieren mod BSH, da de på udebane mødte Vejle Idrætsefterskole i ligaen. Desværre for Mors-Thy-Skyum blev det til et nederlag på 26-30. I kampen ramte Mors-Thy-Skyum aldrig helt niveau, og særligt i offensiven fandt holdet aldrig helt det gode spil.

- Hele kampen igennem havde vi det svært. Særligt i offensiven fandt vi aldrig rytmen, og de fik lov til at lave alt for mange frikast på os, siger Mors-Thy-Skyum-træner Rune Lanng.

Det startede ellers godt for Mors-Thy-Skyum, der kom foran med 3-0. Derfra kom Vejle dog tilbage i kampen. I defensiven kunne udeholdet ikke dæmme op for Vejles skytter, og Mors-Thy-Skyum fandt aldrig den rigtige højde i defensiven. Til halvleg var udeholdet bagud med 13-14.

Efter pausen fortsatte kvalerne for udeholdet, og der blev aldrig for alvor skabt kontakt til Vejle, selvom udeholdet forsøgte sig med forskellige forsvarskonstellationer for at få halet ind på Vejle. Det lykkedes dog ikke, og Mors-Thy-Skyum endte med at tabe med 26-30.

- Skuffelsen ligger nok mest i vores præstation i angrebsspillet. I sidste kamp scorede vi 38 mål, men i dag fik vi det slet ikke til at fungere. I små glimt fik vi vist godt spil, men over hele kampen var det slet ikke nok, siger Rune Lanng.

I deres næste kamp møder Mors-Thy-Skyum GOG på hjemmebane.

Kampfakta

Håndbold, U17-drenge Liga 

Vejle Idrætsefterskole

Mors-Thy-Skyum

Resultat: 30-26

Pause: 15-21

Mål: Anton Houe 11, Frederik Bak 9, Tobias Strøm 3, Mads Faurskov 2 og Nikolaj Hansen 1

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.