Mors-Thy tager afsked med målvogter

Jagt på spilletid betyder, at Mors-Thy Håndbold siger farvel til Lasse Vuust

Skadessituationen i Mors-Thy har ændret omstændighederne for klubbens tredjekeeper. <i>Arkivfoto: Bo Lehm</i>

Skadessituationen i Mors-Thy har ændret omstændighederne for klubbens tredjekeeper. Arkivfoto: Bo Lehm

THY-MORS:Målvogter Lasse Vuust forlader Mors-Thy Håndbold. Det skriver klubben i en pressemeddelelse.

Den 20-årige spiller kom til klubben, da Svend Rughave blev skadet, og Rasmus Henriksen måtte besætte posten alene. Men nu er førstnævnte tilbage mellem stængerne, og dermed leder Lasse Vuust efter spilletid andetsteds i den kommende sæson.

- Det har været fedt at være i Mors-Thy Håndbold, jeg har rykket mig håndboldmæssigt. Jeg er glad for de chancer, som jeg har fået af trænerteamet, og det har været vildt at spille foran så mange tilskuere i hallerne. Jeg kunne ikke være mere heldig at få den her mulighed, og det har været et perfekt år for mig, udtaler han. 

Mors-Thy Håndbold har i skrivende stund lang vej til en plads i slutspillet, mens der resterer syv kampe i HTH Herreligaens grundspil.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.