Motorsportsmedie svælger i teenage-succes: Malthe flyver mod storhed
Motorsportstalentet Malthe Jakobsen fra Sennels i Thy får vild hyldest i engelsksproget motorsportsmedie
SENNELS: 18-årige Malthe Jakobsen fra Sennels har haft et forrygende år på alverdens racerbaner, og det går ikke ubemærket hen hos det engelsksprogede motorsportsmedie sportscar365.com, der i forbindelse med nytåret har kåret de bedste prototype-kørere i 2022 sæsonen.
Her rydder thyboen bordet i LMP3-klassen, hvor mediet har ham som en klar "driver of the year". Matlhe Jakobsen har optrådt i LMP3-klassen siden 2020, men sportscar365.com konstaterer, at 2022 blev året, hvor han overstrålede alt og alle og viste, at han er på vej mod potentiel storhed i højere kategorier.
Det fremhæves blandt andet, at Jakobsen gjorde rent bord i European Le Mans Series, hvor han tog seks ud af seks mulige pole positions, hvilket ingen andre har formået før ham. Det fremhæves også, at farten gik igen i løbssituationen, hvor thyboen tre gange i sæsonen havde hurtigste omgang af alle i feltet. Sammen med medkørerne Mike Benham og Maurice Smith vandt thyboen da også den samlede løbsserie.
Malthe Jakobsen understrede også sit talent i USA med en sejr i Twelve Hours of Sebring med Sean Creech Motorsport.
Endelig noterer mediet også, at Jakobsens flotte sæson udmøntede sig i en invitation til at teste Peugeot 9X8 ved FIA World Endurance Championship post-season rookie test. Hvor han selvfølgelig var den hurtigste debutant.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.