Én til historiebøgerne: Danmark er verdensmestre

Danmark er verdensmester i herrehåndbold efter en knusende finalesejr på 31-22 over Norge

Emil Halkier
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
VM i håndbold 27. januar 2019 19:06 - Opdateret 27. januar 2019 22:17

HÅNDBOLD: I 1967 blev det en sølvmedalje efter 11-14 mod Tjekkoslovakiet.

For otte år siden spolerede de franske eksperter den danske guldfest i forlænget spilletid.

Og i 2013 brød Danmark fuldstændig sammen, præsterede den totale nedsmeltning i VM-finalen mod Spanien, som knuste de rød-hvide 35-19.

Aldrig havde Danmark vundet verdensmesterskabet i herrehåndbold. Denne søndag blev det "aldrig" slettet, da et fuldstændig forrygende dansk kollektiv steg op på et til dato uudforsket podietrin, det øverste i verden og skrev historie.

Danmark. Verdensmester i herrehåndbold. 2019.

Og med de knusende cifre 31-22 var der ingen slinger i guldvalsen på noget tidspunkt. Danmark har præsteret noget unikt. Ti kampe, ti sejre.

- Vi er røde, vi er hvide, sang de 15.000 i Boxen, mens spillerne kastede sig i armene på hinanden, da et vaske ægte VM-eventyr fik sin lykkelige afslutning på 40 gange 20 meters blåt halgulv i Herning.

Smed jokeren fra start

Har han spillet for smalt? Er de overhovedet klar dem, han så bringer fra bænken? Rust i bentøjet? Spørgsmålene har fulgt landstræner Nikolaj Jacobsen siden turneringens start, skudt afsted i retning af ressourcefordelingen under VM-slutrunden.

I semifinalen fik vi besvaret spørgsmål to, da Morten Olsen brændte gulvet af i Hamborg. Søndag kiggede landstræneren igen på sin hånd og smed jokeren på bordet fra start. Strikket ind i midten af en bagkæde med Lauge på sin venstre side, MIkkel Hansen på sin højre, var Morten Olsen dynamoen, som destruerede den norske defensiv.

For når man først putter batterier i Olsen, er han varm som åben ild. Og den fart han først med de to førnævnte, siden også med Mads Mensah, fik genereret i det danske angrebsspil var voldsomt, imponerende og også for meget for Norge.

De kunne simpelthen ikke følge med, vores naboer i Nord. Mads Mensah med akkuratessen til 8-5 efter 12 minutter og dansk tremålsføring.

Man så i semifinalen mod Tyskland, hvor kløgtigt et angrebshold nordmændene har. Indledningsvist foregik tingene også i balance, men som Henrik Møllgaard, Anders Zachariassen og i særdeleshed Mensah stille, mens sikkert fandt fodfæste, fik Niklas Landin det nemmere mellem stolperne og Norge det tilsvarende sværere med at passere det danske førstevalg i målet.

Massiv Mensah-indsats

Vi er nødt til lige at vende tilbage til Mads Mensah, før vi går videre. Den tidligere Aalborg Håndbold-spillers betydning for landsholdet har måske i nogles øjne været svær at se, men de eventuelle tvivlere er forhåbentlig tiet, har set fidusen i Rhein Neckar Löwen-spilleren efter denne slutrunde. For han udfyldte sin rolle til perfektion mod Norge og lavede stort set ingen fejl. Samtidig var han én af de bagspillere, som fik arbejdet det danske angreb mod højre, hvor nordmændene havde meget svært ved at dæmme op for Danmark.

Emil Halkier
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Med lidt under ti minutter tilbage af første halvleg var den norske GOG-spiller, Gøran Johannessen, godt i gang med at bytte trøje med Anders Zachariassen. Det blev præmieret med en udvisning, som Danmark koldt, kynisk og, som under resten af slutrunden, udnyttede til at gå fra 11-8 til 13-8 føring.

Op til pausen solgte en utrolig disciplineret Rasmus Lauge sig dyrt i jagten på ædelt metal, da han først trak en udvisning og sidenhen kastede sig igennem på ydersiden af højreback, fik et straffekast, som Mikkel Hansen omsatte til dansk 15-10 føring.

Norge i knæ, dansk vilje og yderligere afstand på vej i omklædningsrummet. Plus syv, 18-11.

Offensiv håndboldkunst

Inden finalen talte statistikkerne sit tydelige sprog. Danmark mod Norge var også et møde mellem slutrundens to bedste angrebshold. Dét storspil formåede nordmændene dog langt fra at finde frem, hvilket bestemt også var den danske defensivs fortjeneste.

Da holdene mødtes i puljespillet var Sander Sagosen en skygge af sig selv, denne søndag gik det bedre, men da han fik et forholdsvis frit skud fra distancen, men simpelthen skød halvanden meter forbi blev det udpenslet, at Norge var ramt. Mentalt, fysisk, ja på det hele.

Emil Halkier
Foto: Jonathan Nackstrand/AFP

Kyst af Boxen, kyst af Danmark, der leverede noget af det bedste håndbold et dansk herrelandshold nogensinde har stykket sammen.

Mod franskmændene i fredags mente Henrik Møllgaard, at danskerne var overlegne. De takter var taget med til Herning. Og for elskere har harpikssporten var det flere gange undervejs nødvendigt at nive sig i armen. Men den var god nok.

Efter 40 minutter måtte landstræner Nikolaj Jacobsen lige placere lappen på den røde timeoutknap ved dommerbordet, samle tropperne, udpensle, at der ikke skulle snige sig hvilen på laurbærene-attutider ind. Plus otte hed nu plus seks, 21-15.

Den danske coolness forlod dog aldrig den rød-hvide håndboldballon. Niklas Landin viste, hvorfor han hører til blandt de keepere, alle landshold frygter. For at holde Norge på 15 scoringer efter 45 minutter, ja, det var verdensklasse.

Med otte minutter tilbage blev Hans Lindberg sat på banen til et af de største jubelbrøl. Et brøl, der kunne fortsætte til slutfløjtet. For resten, det var ren norsk kosmetik. Og da Mikkel Hansen bragte Danmark foran med ti, 28-18, under ti minutter tilbage, var den hjemme. Rasmus Lauge med et så meget smæk på jublen, at han blev næsten gasblå i kinderne.

Det startede på den jyske hede og sluttede samme sted. Guld til Danmark. Dansk håndboldhistorie.

Tema: VM i håndbold

Vis flere

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...