Nederlag var bare en del af en skidt weekend for FfI

Der bliver spænding i de sidste kampe i 1. division

Søren Olsson
Morten Holmens mandskab mangler stadig det sidste i de tætte kampe. Arkivfoto: Lars Pauli
Håndbold 16. marts 2019 18:43 - Opdateret 16. marts 2019 18:43

HÅNDBOLD: FfI Håndbold led lørdag det tredje nederlag på stribe, da holdet tabte hjemmekampen til Otterup med med 24-19.

Dermed mangler holdet stadig et enkelt point for matematisk at sikre sig, at holdet ikke rykker direkte ned.

- Det er blevet lidt trivielt at sige det, men vi må endnu engang konstatere, at vi mangler de der sidste procent, der skal til for at vippe det til vores fordel, når kampene bliver tætte, siger Morten Holmen.

- Vi kommer igen bagud fra start og må bruge mange kræfter på at komme tilbage. Kort efter pausen kommer vi så på 12-11 og brænder en stor chance. Og da vi er bagud med tre scoringer, brænder vi to meget store chancer, og så scorer de i tomt mål i stedet, og så er det pludselig minus fire, siger han.

Nederlaget var dog ikke det eneste negative, for fredag aften overraskede Odense stort ved at besejre topholdet Fredericia.

- Og det er jo bare typisk. Men vi skal huske, at vi stadig mangler det ene point, mens Odense skal vinde to af de sidste tre for at gå forbi os. Vi har ikke slået op i banen, men satser på at klare den og så mobilisere alle kræfter til nedrykningsspillet, siger Morten Holmen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...