Nedtur: Aalborgenser måtte droppe EM-semifinale
Benjamin Lobo Vedel satte dansk rekord i indledende heat, men tirsdag valgte han ikke at stille til start i semifinalen ved mesterskaberne i München
Opdateret kl. 16:46
ATLETIK: Forventningerne var skruet højt op, da den aalborgensiske atletikløber Benjamin Lobo Vedel tirsdag middag skulle løbe semifinale ved EM i München.
Men den 24-årige aalborgenser nåede slet ikke ned i startblokken. Efter samråd med den danske stab valgte han at trække sig kort inden løbet.
- Det er ikke en alvorlig skade, men mit baglår strammede op ovenpå det indledende heat, og jo mere jeg belastede den under opvarmningen, jo værre blev det. I den sidste ende var det smartest at droppe løbet og tænke mere langsigtet. Sæsonen er ikke forbi, skriver Benjamin Lobo Vedel på sine sociale medier.
Aalborgenseren vandt mandag sit indledende EM-heat, da han tangerede den danske rekord på 45,50 sekunder. Ovenikøbet, selvom om han tog gassen af et stykke inden målstregen. Derfor var forventningerne store til, at han kunne løbe sig i finalen og måske også komme i nærheden af en medalje, men den mulighed fik han altså aldrig.
Aalborgenseren har en teoretisk mulighed for at komme til start senere ved EM, da han er en del af truppen til den danske 4x100 meter-stafetløb.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.