Se billederne: Nedturen fortsætter for White Hawks

En meget dårlig anden periode blev dyr mod Herlev

White Hawks-målmand Tadeas Galansky kæmpede forgæves mod Herlev. <i>Foto: Martin Damgård</i>

White Hawks-målmand Tadeas Galansky kæmpede forgæves mod Herlev. Foto: Martin Damgård

FREDERIKSHAVN:Et kollaps i anden periode blev dyrt for Frederikshavn White Hawks, der mandag aften løb ind i det fjerde nederlag i træk i Metal Ligaen.

Hjemme i Frederikshavn blev det til et 2-4-nederlag til Herlev, der i anden periode vendte 0-1 til 3-1 mod et nærmest fraværende hjemmehold.

Se billeder fra kampen nederst i artiklen.

Nederlaget betød, at White Hawks blev overhalet af mandagens modstandere og nu er nummer otte. Der er dog 13 point ned til Rødovre på den niendeplads, der som den eneste ikke giver adgang til slutspillet.

Frederikshavn White Hawks - Herlev Eagles 2-4

  • Periodecifre: 1-0, 0-3, 1-1
  • Mål: 1-0 Radek Cip (12.31), 1-1 Victor Cubars (25.15), 1-2 Alexander Lindqvist-Hansen (29.38), 1-3 Tobias Åhström (34.41), 2-3 Alexander Bumagin (49.13), 2-4 Victor Cubars (59.27)
  • Udvisninger: Frederikshavn 2x2 minutter, Herlev 5x2 minutter
  • Tilskuere: 1597

Frederikshavn White Hawks havde Tadeas Galansky tilbage i målet efter et par kampes fravær, og tjekken viste hurtigt sit værd.

Blandet andet med en redning på en friløber til gæsternes Luis Blak Olsen, og kort efter den aktion bragte White Hawks sig i stedet foran. Daniel Madsen var først over en retur fra Herlev-målmand Lukas Horák, og så var det en smal sag at gøre det til 1-0 til hjemmeholdet.

I første periodes sidste minut kunne den føring være blevet fordoblet, men det var blevet Radek Cips tur til at brænde en friløber, og derfor stod det 1-0 til White Hawks efter de første 20 minutter.

Tadeas Galansky var til gengæld chanceløs, da Herlev fem minutter inde i anden periode bragte balance i regnskabet. Victor Cubars bankede pucken op i nettaget 

Midtvejs i perioden kom gæsterne også foran. Tadeas Galansky klarede det første forsøg fra Alexander Lindqvist-Hansen, der dog udnyttede riposten til at lægge pucken op i nettaget bag en liggende Frederikshavn-målmand.

Målmanden rejste sig dog igen og holdt sit hold inde i kampen med flere store redninger. Hjemmeholdet sejlede rundt, og White Hawks-træner Pelle Hånberg måtte tage en timeout.

White Hawks-træner Pelle Hånberg forsøgte forgæves at stoppe blødningen i anden periode med en timeout. <i>Foto: Martin Damgård</i>

White Hawks-træner Pelle Hånberg forsøgte forgæves at stoppe blødningen i anden periode med en timeout. Foto: Martin Damgård

Effekten var dog til at overse, for et lille kvarter inde i anden periode lykkedes det gæsterne at få en fortjent 3-1-føring. Hjemmeholdets Jesper Dahlroth mistede pucken, og det gav frit løb til Victor Cubars, der godt nok tabte den direkte duel med Tadeas Galansky, men Tobias Åhström sendte riposten ind i et tomt mål. 

Med de tre scoringer imod slap Frederikshavn White Hawks ganske nådigt fra en helt forfærdelig anden periode, hvor Herlev med et brændt straffeslag og en misbrugt friløber forsømte muligheden for at lukke kampen.

Midtvejs i tredje periode fik hjemmeholdet i stedet fornyet håb om point, da Thomas Søndergaards fine pasning fandt Alexander Bumagin tæt under mål, og russeren, der inden kampen var blevet hædret for at være White Hawks' bedste spiller i december, gjorde det til 2-3.

I slutfasen satsede Frederikshavn White Hawks ved at erstatte målmanden med en ekstra marksspiller, og hjemmeholdet var også tæt på en udligning, men Herlev fik afværget, og i stedet afgjorde Victor Cubars kampen ved at score i det tomme Frederikshavn-mål. 

White Hawks mod Herlev

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Skolelukninger på vej i Aalborg: Se her, hvor det rammer
Luk