NFL-ikonet John Madden er død

John Madden, som var et stort navn i NFL både som spiller og træner, døde tirsdag.

FILE PHOTO: Former Oakland Raiders'' coach John Madden waves to the crowd before the Hall of Fame game in Canton, Ohio <i>Matt Sullivan/Reuters</i>

FILE PHOTO: Former Oakland Raiders'' coach John Madden waves to the crowd before the Hall of Fame game in Canton, Ohio Matt Sullivan/Reuters

Den tidligere NFL-træner John Madden, som førte Oakland Raiders til Super Bowl-triumf i 1976/77-sæsonen, er død. Han blev 85 år.

NFL oplyser, at John Madden, som efter karrierestoppet som træner blev en kendt kommentator, døde uventet tirsdag morgen amerikansk tid.

I 30 år var han kommentator i årene fra 1979 og frem til 2009, og han lagde stemme til computerspillet Madden NFL, som blev lanceret i 1988.

John Madden kom i Hall of Fame i amerikansk fodbold som træner i 2006. Han var træner for Oakland Raiders i ti sæsoner fra 1969 til 1978.

Inden sin tid som træner og kommentator var han også selv aktiv spiller i NFL.

Han satte nærmest et større og større aftryk, hver gang han tog et nyt skridt i karrieren.

John Madden blev født 10. april i 1936 i Austin i Minnesota. Familien flyttede til Californien, hvor han voksede op og senere spillede amerikansk fodbold i sin tid på både high school og college.

Han blev ikke så kendt som spiller, og han nåede også kun kortvarigt at snuse til den store scene, før skader satte en stopper for en karriere, der aldrig kom i gang.

NFL-holdet Philadelphia Eagles tilknyttede John Madden i 1958, men allerede på holdets første træningslejr blev han knæskadet. Og så var den aktive karriere slut.

I stedet blev det til en glorværdig karriere som træner og kommentator.

- Ingen elskede amerikansk fodbold mere end "coach". Han var amerikansk fodbold.

- Der vil aldrig være en anden John Madden, og vi vil altid være taknemmelige for, at han gjorde fodbold og NFL til det, det er i dag, siger NFL-kommissær Roger Goodell.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden