Nordjyde er ny sportsdirektør i Vendsyssel FF

Ole Nielsen tiltræder som sportsdirektør i Superligaklubben

Ole Nielsen er ny sportsdirektør i Vendsyssel FF. Foto: Vendsyssel FF
Vendsyssel FF 10. januar 2019 13:13 - Opdateret 11. januar 2019 07:52

FODBOLD: Vendsyssel FF har fundet sin nye sportsdirektør efter Glen Riddersholm sagde op og valgte trænerjobbet i SønderjyskE.

Ny sportdirektør i Vendsyssel FF er nordjyske Ole Nielsen, der kommer med 10 års erfaring fra Superligaen fra klubber som SønderjyskE, Viborg FF og Randers FC.

– Jeg er rigtig glad og stolt over at vi har kunnet tiltrække en kapacitet som Ole Nielsen til stillingen som sportsdirektør. Ole kommer med mange års erfaring fra Superligaen og har et særdeles godt netværk nationalt som internationalt. Hertil kommer en stor fodboldfaglighed, samt en flot track-record fra bl.a. sit tidligere job i SønderjyskE,” udtaler bestyrelsesformand i Vendsyssel FF Jacob Andersen i en pressemeddelelse.

Den nye sportsdirektør ser frem til at sætte sig til rette i sportsdirektøren, og starter i jobbet med det samme.

- Jeg glæder mig rigtig meget til opgaven og til at komme i gang igen, efter jeg stoppede i Randers FC. Vendsyssel FF har udviklet sig enormt meget de seneste år, og er en klub som hele tiden er under udvikling, med en ambitiøs aktionærkreds i ryggen. Hertil kommer også, at der er tale om et lokalt projekt, hvilket jeg som nordjyde er stolt over at blive en del af, siger sportsdirektør Ole Nielsen i pressemeddelelsen.

Han er ikke i tvivl om, hvad målet er her og nu.

– Der venter os et utroligt spændende forår, hvor det altoverskyggende mål naturligvis er at forblive i Superligaen. Min opgave på den korte bane et at få styrket truppen, således vi på bedst muligt vis kan opnå vores mål, fastslår Ole Nielsen.

Tema: Vendsyssel FF

Vis flere

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...