Nordjyder fik hård lodtrækning

Ligahold venter i næste runde af pokalturneringen

Thomas Jasper
Arkivfoto: Lars Pauli
Håndbold 13. marts 2018 11:20 - Opdateret 13. marts 2018 13:42

HÅNDBOLD: Skæbnen var hård ved de nordjyske hold, da der blev trukket lod til næste runde i kvindernes pokalturnering i håndbold.

Alle de fire tilbageværende nordjyske hold skal således op mod hold fra landets bedste række i sjette runde i Santander Cup.

EH Aalborg, der alvorligt bejler til oprykning til landets bedste række, får en forsmag på, hvad der formentlig venter i næste sæson, når Silkeborg-Voel kommer på besøg, mens Vendsyssel Håndbold skal op imod Viborg HK.

Endnu sværere bliver det for Nøvling og Aars fra 3. division, der skal op imod henholdsvis Randers og FCM Håndbold.

Hos herrerne er udsigterne bedre hos Aalborg Håndbold og Mors-Thy, der skal op imod henholdsvis Fredericia og Stoholm fra 1. division.

Hjallerup fra 2. division får fordel af hjemmebane mod ligaholdet fra Skanderborg, mens 3. divisionsholdet fra Vestbjerg står til at møde Team Haderslev fra 3. division, hvis det mod forventning skulle blive til en sejr over Skjern i femte runde.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...